Som opdrætter er jeg gennem årene blevet berømt og berygtet for min direkte facon. Når hvalpekøbere henvender sig og vil vide mere om min race, får de at vide, at jeg ikke pakker tingene pænt ind. Jeg kalder en hund for en hund. Det er ikke sjældent, at familier kommer på besøg med en hundehvalp på ønskesedlen, men går herfra med et realistisk syn på, at de faktisk ikke har tid til en hund lige nu. Da jeg skrev mine bøger, fik jeg at vide fra flere, at jeg er for hård i min beskrivelse om hvad der kræves, for at have hund, og at man næsten skal være superhelt. Men det skal man måske også være – bare lidt. Jeg ser nemlig alt i snudehøjde fra hundens synspunkt – ikke kun fra hvalpekøberens. Derfor vil du måske opleve, at jeg skruer bissen på hist og pist, men det er kun af hunde-kærlighed!
Hvis du læser det, jeg skriver, og stadig mener, du er en god kandidat til jobbet som hundeejer, så er du bestemt på rette vej!
Så... er du en superhelt?